Copenhagen Cava

View Original

Mousserende vin – et studie i stil og smag

Photo source: WineCountry.com

Mousserende vin er ikke kun Champagne, og selv hvis det var, kan champagne variere i stil og smag. Så for at hjælpe dig med at finde din yndlingsboblende vil vi i denne artikel prøve, at beskrive nogle overordnede smagsprofiler og kategorisere forskellige mousserende vine inden for de enkelte smagsprofiler.

Pikant & Reduktiv

Mousserende vin lavet i denne stil smager magert med noter af blomster, frisk æble eller pære, tropisk frugt, lime og citronskal. Vinen i denne stil har en tendens til at være let og med en velafbalanceret syre. Teknikken kaldes “reduktiv” og filosofien bag denne metode er at indføres minimal ilt (heraf udtrykket reduktiv) og bevare så meget af vinens blomst- og frugtkarakter som muligt under fremstillingsprocessen.

Vine inden for denne kategori: Tør, mager og pikant, Let, tør, frugtig og blomstret, sød & parfumeret

 

Tør, mager og frisk

Tørre, magre og friske vine er typisk lavet på ikke-aromatiske druer som Chardonnay, Pinot Noir nedbryde de forskellige stilarter af mousserende vin baseret på smag og derefter se, om vi kan. De kommer også typisk men ikke udelukkende fra vinregioner med køligt klima. For at være tørre har de en lav mængde sukker tilsat under dosering og er typisk mærket ”Brut”.

Vine i denne kategori:  Mest ikke-vintage Champagne, Noget Cava de Guarda og Reserva, Brut, Extra Brut og Brut Nature vie fra Nordeuropa

 

Let, tør, frugtig og blomstret

Stadig lette i smagen, men disse vine har flere blomster- og frugtnoter typisk fra de druer, der er blevet blandet i vinen. For eksempel blander regionen Franciacorta i Italien Pinot Grigio i deres vin, hvilket resulterer i en mere frugtagtig smag. Denne stil findes typisk i varmere klimaområder, såsom Californien.

Vine i denne kategori:  De fleste “Tørre” og Ekstra tørre” Proseccoer,  Franciacorta, mousserende rosé, Riesling Sekt.

 

 Sød & parfumeret

Søde mousserende vine er enten lavet med aromatiske druer som Muscat eller tilført sukker under doseringsprocessen. Hvis vinen er sødet af doseringen, vil den blive mærket med en af ​​de flere udtryk for sød:

Vine i denne kategori: ”Semi-Sec” og ”Doux” vine generelt, ”Brut” Prosecco og Asti Spumante

 

Cremet autolytisk og oxidativ

Mousserende vine lavet i denne stil smager rigt og cremet med noter af toast, brioche, gult æble, luftig og sprød karamel med honning og nogle gange hasselnød. Denne stil er lavet efter en teknik, der omtales som “autolytisk” eller “oxidativ”. Filosofien bag denne metode er at forbedre vinen gennem lagring.

Som du sikkert allerede har gættet, er autolytiske mousserende vine en dyrere proces. Led efter vine med en "udvidet tirage" som betyder, at de har hvilet på bærmen (gærresterne) i længere tid. Dette er med til at tilføje en cremet konsistens. Se derefter på vinens produktion. Mange af mousserende vine der har de kraftigste nøddenoter er gæret på egetræsfade eller på flaske med korkprop.

 Vine i denne kategori: Reserva og Gran Reserva Cava, Vintage Champagne, Franciacorta

Hvordan gør ilt og autolyse mousserende vine rigere og mere cremede?

Ilt: Under vinfremstillingsprocessen gæres vinene ofte på egetræsfade eller med korkprop, hvilket tilføjer en subtil smag af egetræ, men endnu vigtigere, egetræet eller korkproppen tillader mere ilt i vinfremstillingen. Det er her, udtrykket "oxidativ" kommer fra, og teknikken tilføjer subtil noter af nødder til vinen.

 

Autolyse: Den autolytiske side af denne proces sker, mens vinene lagrer på flaske efter endt 2. gæring. Gæren, der er ansvarlig for den anden gæring, dør og opløses og sætter sig i flasken. Jo længere vinene er i kontakt med disse gærpartikler (autolyse) jo mere cremet bliver vinene. Nogle mousserende vine, såsom Krug Champagne eller Can Feixes Corpinnat (Gran Reserva Corpinnat) vil ældes 6-7 år på bærmen for at udvikle en rig cremet og nøddeagtig smag.