Beskrivelse

Finca Baldús stammer fra det 17. århundrede, og er en gård, der altid har levet af sine afgrøder og vinmarker og fremstillet sin egen vin.

Siden 1970 har Finca Baldús udelukkende været dedikeret til dyrkning af vinmarker og produktion af bulk vine. I slutningen af 70'erne kom de første cavaer og vin på markedet under navnet Familia Jané Solé - senere blev omdøbt til José Jané Santacana. I 1985 kom mærket Baldús på markedet

Huset drives i dag af de tre søskende, Xavier, Manel og Nati som også selv står for hele produktionsprocessen fra dyrkning til den endelige aftapning og etikettering.

Atmosfæren på stedet er enestående og fredfyldt og i weekenden valfarter de lokale til Finca Baldús for at nyde en glas cava i den lukkede gårdhave og handle cava med hjem.

Opdyrket areal

50 Ha.

Dominerende druer

Macabeu, Parellada, Xarello, Trepat, Pinot Noir, Grenache

Årlig produktion

x mill flasker

Cavaer

Reserva (Hvid & Rosé), Gran Reserva,

Geografi

Familien Santacana har hovedsæde i Alt Penedès som ligger i hjertet af Penedés og er en del af Valls d’Anoia-Foix. Området defineres af en bred dal beliggende mellem de to bjergkæder: ”Massís del Garraf” og ”Serralada Prelitoral”. Dalen skråner fra klippemassivet Montserrat i nord blidt ned mod havet, hvor den åbner i et karakteristisk bakkelandskab formet af floderne Anoia og Foix, hvorfra området har fået sit navn.

Klima

Tempereret Middelhavs klima, beskyttet mod nordenvinden af Montserrat massivet. Milde vintre og ikke for tørre somre.

Jord

Kalkholdigt ler med lav organisk stofindeks og varierende vandretentionskapacitet.